Hvad gør jeg i anledning af...

For langt de fleste danskere medvirker kirken ved livets begyndelse og afslutning, samt ved højdepunkter undervejs.
Her kan du læse om disse kirkelige handlinger, og hvad du kan bruge kirken til.

Henvendelser om kirkelige handlinger til sognepræst Lili Susanne Andersen, Kerte Præstegård,
Kertevej 56, 5560 Aarup. Tlf. 64 43 12 47. E-mail: LSAN@km.dk Præsten har ikke fast kontortid, men tager telefonen, eller tager imod i præstegården, når det er muligt.
Hvis præsten ikke svarer, er man meget velkommen til at indtale en besked på telefonsvareren.

Fødsel

Efter en FØDSEL er der en række praktiske ting, du skal ordne.
Fødselsanmeldelse
Senest 14 dage efter fødslen skal barnets fødsel anmeldes, og her får barnet sit CPR-nummer. Hvis en jordemoder bistår ved fødslen, foretager hun fødselsanmeldelsen.
Hvis jeres barn er født uden en jordemoders medvirken, skal I selv sørge for anmeldelse. Det gør I ved at printe blanketten "fødselsanmeldelse" ud fra borger.dk og aflevere den udfyldt i det sogn, hvor moderen bor.
Hvis moderen ikke har dansk folkeregisteradresse, skal blanketten sendes til det sogn, hvor barnet er født. Fødslen kan ikke anmeldes med NemID. Dette gælder, uanset om du er medlem af folkekirken eller ej.
Forældremyndighed
Hvis forældrene ønsker fælles forældremyndighed, men ikke er gift, skal faren til barnet indenfor 14 dage efter fødslen udfylde en Omsorgs- og ansvarserklæring. Det gør I med NemID på borger.dk. Hvis erklæringen ikke bliver udfyldt inden for 14 dage, indleder statsamtet en faderskabssag.
Hvis I ønsker, at faderskabet skal registreres før barnets fødsel eller senere end 14 dage efter barnets fødsel, kan det også gøres med NemID på borger.dk.

Dåb

Hvis I gerne vil have jeres barn døbt, skal I henvende jer til eller præsten. Der aftaler I i fællesskab et tidspunkt for dåben. I langt de fleste kirker foregår barnedåb som en del af søndagsgudstjenesten. Før dåben mødes forældre og præst til en samtale om dåbens forløb og betydning.

Faddere
Før dåben skal I vælge mindst to og højst fem faddere til jeres barn. Fadderne skal selv være døbt ved den kristne dåb enten i folkekirken eller en anden kristen kirke i Danmark eller udlandet. I skal oplyse faddernes navne og adresser til præsten.
I kirken er en fadder en kristen, der er til stede ved et barns dåb som vidne, og som har medansvar for at barnet får en kristelig opdragelse, især hvis det mister sine forældre, inden det bliver voksent. En fadder skal selv være døbt med en kristen dåb. Gudmor eller gudfar er den, der bærer barnet under dåbshandlingen. Det er sædvanligvis en af fadderne, hvis ikke moderen selv bærer. Gudfar er den, der bærer barnet under dåbshandlingen. Det er sædvanligvis en af fadderne, hvis ikke moderen selv bærer

Voksendåb:
Hvis man ikke er blevet døbt som spæd eller konfirmand, kan man til enhver tid nå det endnu.
Voksne, der ønsker at blive døbt, skal afgive en skriftlig erklæring om, at man ikke tidligere har modtaget den kristne dåb.
Forud for dåben har den, der ønsker at blive døbt, nogle samtaler med præsten, en dåbsoplæring.
Til selve dåben skal der være min. 2 og max. 5 vidner. Vidnerne skal selv være døbt, og deres navne og adresser skal meddeles til præsten inden dåben.

Konfirmation:

Konfirmationen foregår på 7. klassetrin.
For at blive konfirmeret skal man være døbt - hvis konfirmanden ikke er døbt som lille, skal han/hun døbes inden konfirmationen.
Desuden skal konfirmanderne gå til konfirmationsforberedelse for at blive fortrolig med den kristne tro og gudstjenesten.
På skolen bliver der delt breve ud, mens konfirmanderne går i 6. klasse, og derefter kan man melde sig til.
Man er altid velkommen til at ringe og snakke med præsten vedr. konfirmation.
På hjemmesiden og i kirkebladet kan du finde datoer for konfirmationen en del år frem i tiden.
I august måned, når 7. klasse er startet, er der konfirmandindskrivning i kirken i forbindelse med en gudstjeneste, hvor både konfirmander, søskende og forældre kan deltage.
Der annonceres i lokalavisen og kirkebladet og her på hjemmesiden.
Kommende konfirmander og deres forældre er velkomne til at kontakte præsten for yderligere information og evt. aftale en samtale om konfirmationsforberedelsen.

Bryllup i kirken

Vielse - eller velsignelse af allerede indgået ægteskab
Inden I kan blive viet i Orte Kirke, er der nogle praktiske ting, som skal være i orden:
I kan blive gift i folkekirken, når I begge eller en af jer er medlem.
Par med tilknytning til Orrte Sogn kan altid blive gift i kirken. Vil man være sikker på at brylluppet kan holdes i Orrte Kirke, er det hensigtsmæssigt at tage kontakt til præsten i god tid.
Inden vielse i Orte Kirke mødes I med præsten for at tale om, hvad Gud betyder i et bryllup mellem to, der elsker hinanden. Der tales med præsten om den kirkelige vielse, salmerne og talen.
Præsten skal endvidere have navne og adresser på 2 vidner.

Pynt
Aftale omkring pyntning af kirken træffes med kirketjeneren.
Ris
Bed gerne familie og venner om at bruge fuglefrø i stedet for ris.
Kirkelig velsignelse
Hvis I skal kirkeligt velsignes, efter at I tidligere er blevet gift på Rådhuset, tager I vielsesattesten med til præsten.
Attester
Der skal udfyldes en ægteskabserklæring til kommunen0 på borger.dk. Efter at ægteskabserklæring er afsendt undersøger kommunen, om I opfylder betingelserne for at blive gift med
hinanden. Kommunen udsteder derefter en prøvelsesattest. Attesten viser, at I opfylder betingelserne for at indgå ægteskab.
I skal være opmærksomme på, at prøvelsesattesten kan blive for gammel. Den må højst være udstedt fire måneder inden vielsen.

Nyt navn Hvis I vil ændre navn i forbindelse med jeres bryllup, skal I selv ansøge om det på borger.dk. I kan som hovedregel få hinandens mellem- og efternavne. Indtil tre måneder efter vielsen er det gratis at få foretaget navneændring, hvis der er tale om et navnefællesskab, altså at I vælger at få hinandens mellem- og efternavne.
Vidner
Vielsen har juridisk gyldighed. Derfor skal der være to vidner til stede under vielsen. Vidnernes navne og adresser noteres i kirkebogen. Det kan for eksempel være to familiemedlemmer, som er tilstede i kirken til jeres bryllup.

Navngivning

Barnet skal navngives inden seks måneder. Navngivning kan ske i forbindelse med dåb ved at oplyse det ønskede navn til præsten. Skal barnet ikke døbes, eller skal det navngives før dåb, sker navngivning ved at udfylde en blanket via NemID på borger.dk.
Du kan finde godkendte navne og inspiration på Ankestyrelsens hjemmeside.
Hvis du ikke kan fremsende digitale meddelelser eller ikke har et NemID, så kan du få de nødvendige blanketter hos præsten.

Navneændring

Den 1. april 2006 trådte en ny navnelov i kraft, som giver mange muligheder for at ændre navn.
Navneloven bygger på et princip om, at en persons navn i første række er et privat anliggende og kun i anden række er et spørgsmål, som samfundet har interesse i at regulere. Derfor er udgangspunktet for loven, at den enkelte selv bør have ret til at bestemme sit navn, medmindre der er stærke grunde til at hindre den pågældende heri. Stærke grunde kan f.eks. hensynet til slægtsfølelsen hos andre, der bærer samme efternavn eller mellemnavn.

På www.familiestyrelsen.dk og www.borger.dk kan du få information om navneloven samt om hvad du skal gøre for at ændre navn. Du skal ansøge om navneændring via din Nem-ID. Bemærk at der opkræves betaling for at få sagsbehandlet en ansøgning om navneændring. Dette gebyr skal betales inden sagsbehandlingen kan begynde.
Hvis dit ønske om navneændring kan imødekommes vil navneændringen blive registreret i CPR og du vil modtage en kvittering i din E-boks.
Du kan efterfølgende rekvirere en ny fødsels- og navneattest eller en ny fødsels- og dåbsattet. Er du født i udlandet kan du rekvirere en navneattest.
Evt. spørgsmål kan rettes til kordegnen i Vissenbjerg:
Jytte Fonnesbæk Helming
Email: JFD@km.dk Tlf. 64471225
Tirsdag - fredag kl. 10.00 - 12.00
Torsdag kl. 16.00 - 18.00

Voksendåb


Mange voksne er ikke alle er blevet døbt som små, men får senere i livet et ønske om at blive det. Nogle er voksetop med en anden religion og ønsker nu at konvertere til kristendom.
Andre igen har været åndeligt søgende og finder deres ståsted i folkekirken og ønsker at blive døbt.
Dåbsundervisning
Den voksne, som ønsker at blive døbt, kontakter en præst. Som forberedelse til dåben mødes præsten og den voksne for at tale dåben igennem og aftale den forberedende dåbsundervisning.
Der kan være mange grunde til, at man som voksen ønsker at blive døbt, og der er stor forskel på, hvilket kendskab man i forvejen har til kristendom. Derfor aftaler præsten og den voksne karakteren af den forberedende dåbsundervisning ud fra individuelle ønsker og forudsætninger.

Dåbsvidner Ved barnedåb forpligter faddere sig til at tage vare på dåbsbarnets kristelige opdragelse. Derfor får en voksen ikke faddere ved dåben. I stedet er der to dåbsvidner til voksendåb. De er vidner både i juridisk og medmenneskelig forstand. Dåbsvidnerne deler det særlige øjeblik med den døbte, så de siden kan se tilbage på dåben sammen. Dåbsvidnerne kan være fortrolige venner eller familiemedlemmer, som også i andre situationer er den døbtes nære samtalepartnere. Den voksne kan også bede præsten hjælpe med at finde dåbsvidner.

DØDSFALD / BISÆTTELSE / BEGRAVELSE

DØDSFALD
Ved dødsfald kan de pårørende selv kontakte præsten og anmelde dødsfaldet, eller man kan få en bedemand til at ordne anmeldelsen sammen med de øvrige praktiske ting.
Anmeldelse af dødsfald sker til præsten i afdødes bopælssogn og skal ske senest 2 hverdage efter dødsfaldet.
Dødsfaldet registreres af præsten på baggrund af lægens dødsattest og afdødes dåbs- eller navneattest.

BEGRAVELSE / BISÆTTELSE
Aftaler om begravelsen/bisættelsen sker med præsten, og også her kan man få bedemanden til at hjælpe. Begravelse er en jordfæstelse, mens bisættelse er den højtidelighed i kirken, der går forud for en brænding.
De nærmeste pårørende har en samtale med præsten om dødsfaldet og begravelsen/bisættelsen, og der vælges salmer.

VEDTÆGTER FOR ORTE KIRKEGÅRD
Hent PDF med vedtægterne her KIRKEGÅRDSTAKSTER Assens Provsti har i 2014 lavet et omfattende arbejde, for at definere tids- og materialeforbrug for ydelserne på provstiets kirkegårde, hvorunder kirkegården i Kerte hører.

Resultatet er nedenstående ydelseskatalog, som vil være gældende for hele Assens provsti fra 01.12.2017.


Se også dette link fra Folkekirken:
DET SKAL DU HUSKE
Og dette link fra BORGER.DK

Navneændring:

Hvis man ønsker at skifte navn, kontaktes præsten der udleverer et skema, der skal udfyldes.
Du kan også selv finde skemaerne på www.personregistrering.dk
Her er også oplysninger om gebyrer for navneændring.
Nogle ganske få navneændringer er gratis, bl.a. navneændring på bryllupsdagen. Hvis man vil have gratis navneændring i forbindelse med bryllup, skal det ske inden for max. 3 måneder efter vielsen.
Andre navneændringer koster 470 kr. Pengene skal ikke betales direkte til præsten, men igennem et girokort, som findes på navneændrings-blanketten.
Kvitteringen afleveres til præsten, som så foretager navneændringen, hvis der ikke er lovmæssige hindringer for det. Læs mere på www.personregistrering.dk eller ring/mail til præsten.

Sognebånd

Som medlem af folkekirken hører man som hovedregel til menigheden i det sogn, hvor man bor. Man kan imidlertid ved at løse sognebånd slutte sig til en præst i et andet sogn. Ved at løse sognebånd får man ret til at blive betjent af den præst, man har løst sognebånd til.
Hvis man ønsker at løse sognebånd, skal man henvende sig til den præst, man ønsker at slutte sig til. Anmodningen om at løse sognebånd skal være ledsaget af oplysninger om navn, personnummer og adresse. Hvis præsten ønsker det, skal man give en begrundelse for ønsket om at løse sognebånd.
Da sognebåndsløsning først og fremmest er tænkt som en mulighed for, at man kan slutte dig til en præst, hvis teologiske holdninger man sympatiserer med, er det ikke nødvendigvis en tilstrækkelig begrundelse for at løse sognebånd, at man godt kan lide den kirke eller det sogn, hvor præsten er ansat.
En præst har ikke pligt til at modtage et medlem af folkekirken som sognebåndsløser, hvis præsten finder, at det vil være i strid med de hensyn, som præsten skal tage til sig selv eller til den sognemenighed, hvor præsten er ansat. Hvis præsten afslår et ønske om at løse sognebånd, skal afslaget være skriftligt. Den person, der har fået afslag, kan klage til biskoppen, hvis afgørelse er endelig.
Sognebåndsløsningen ophører, når den præst, man har løst sognebånd til, flytter til et andet embede, bliver afskediget eller dør.
Læs mere på Retsinformation eller ring/mail til præsten.