April 2008

Orte Kirkes hjemmeside har modtaget nedenstående beretning fra Ingrid Bonde Nielsen, der er oldebarn af Christian Nielsen Møller.

Utallige er de mennesker, som har passeret forbi stenen i de hundrede år, den nu har stået på kirkegården. Mange er sikkert også standset op for at læse inskriptionen og få den korte information.

Med beretningen er der nu et stykke lokalhistorie tilgængelig for sognets beboere. Menighedsrådet siger derfor en stor tak til Ingrid Bonde Nielsen, fordi vi må bringe beretningen, og vi vil forsøge at finde ud af, om stenen står på sin oprindelige plads, eller om den er blevet flyttet til stedet.

Greve april 2008
Ingrid Bonde Nielsen
ingrid@bnielsen.eu

Marts 2012
nye tilføjelser -
link nederst på siden

LÆRERFAMILIEN FRA FRØBJERG/HESTBJERG SKOLE
SAMT FAMILIENS GRAVSTEN

EN FAMILIEUDFLUGT TIL ORTE

En forårsdag i 2002 kører jeg sammen med andre efterkommere af lærer Christian Nielsen Møller en fælles tur til Orte, for at se det sted, hvor han med hustru og børn levede deres liv i tidsperioden 1863 til 1897. Det skulle blive en minderig dag, hvor vi fik set både familiens hjem på Peirupvej 32, den tidligere Frøbjerg/Hestbjerg skole, og familiegrav-
stenen på Orte Gamle Kirkegård.
Men hvem var så denne vores familie, der havde deres hjem i skolen og hvad var denne families historie. Mine oplysninger om familien skyldes til dels: der er bevaret en stor brevsamling efter min morfar, Christian Severin Theodor Nielsen Møller, ældste søn af lærer Nielsen Møller, samt mit arbejde som slægtsforsker, for at få oplysninger frem om fami-
lien, der har bragt mig yderligere oplysninger, til belysning af deres liv.

ORTE KIRKEGÅRD
OG GRAVSTENEN PÅ HÆDERSPLADSEN

Jeg havde gennem min barndom hørt min mor berette om sin fars opvækst i Orte, samt hans forældre, så helt fremmede var de ikke for mig. Det var en utrolig oplevelse at se, at familiens gravsten er velbevaret efter mere end 100 år. Stenen, der er tale om, står foran kirken og har tidligere stået på familiegravstedet.
Hvornår stenen er flyttet til denne fine plads, den har fået, ved jeg ikke. Det må nok siges at være udtryk for, at min oldefar har været en afholdt person i sit nærmiljø, gennem de 33 år det blev ham beskåret, at undervise sognets skolesøgende børn. Som skolelærer har han nok også haft til opgave at synge for i kirken.
Han bestred også det hverv, at være tællingskommisær ved de afholdte folketællinger i sognet. Dette hverv gjorde, at man kendte hver en levende sjæl, der havde bopæl i sognet. Ved folketællingen i 1880 opgiver han på tællingsskemaet, at hans tællingsområde i Orte bestod af 3 gårde, 14 huse, 19 familier, alt i alt 36 mænd og 38 kvinder.

Personerne, der er nævnt på familiegravstenen, er som sagt, lærer Christian Nielsen Møller, samt hans hustru og en søn. Endnu et barn af lærerægteparret fandt sit sidste hvilested i familiegravstedet, men er ikke nævnt på stenen. Stenen blev først rejst i 1900 og bekostet af min morfar.
Prisen for stenen er nævnt i min morfars lille regnskabsbog, der opgiver, at stenen har kostet 115 kr., 31,40 kr. for indskriften og for rejsning af stenen 8,50 kr. En ret bekostelig sten.
Min morfar skriver i et brev til sin søster, da faderen er død, om det at få anskaffet en gravsten. På dette tidspunkt er min morfar i Italien og skriver om kirkegårde og gravsten der, han skriver:

"Angaaende Gravstenen, som Du skrev om har jeg længe tænkt paa. Især i Genua, da jeg en Søndag var ude paa kirkegaarden. Der var Tusinder af Statuer og Grupper af Marmor og Bronze. Mange saa fine i Udførelsen, at man fristedes til at beføle denne eller hin figur for at overtyde sig om hvorvidt Kniplingsstykket var udmeislet i Marmor eller det blot var et Klædningsstykke kastet om Statuens Skuldre. Og andre Værker hvoraf der kun bliver udført faa i Løbet af et Par hundreder. Noget saadant kunne vi vel ikke anskaffe; men derfor skal der alligevel blive rejst et passende Gravmæle over Fader og Rasmus. ….. men I maa vælge med Smag"

Når man i dag ser den gravsten, der blev valg nogle år senere, må man konstatere, stenen er blevet valgt med omhu og pengene givet godt ud.

LÆRERFAMILIEN PÅ PEIRUPVEJ

Men hvem var så denne familie i den lille skole på Peirupvej?

Christian blev født i 1841 i "Savgårdshuset" i Hårby, som søn af kvæghandler Niels Larsen og Serine Fristrup. Navnet Møller får familien først en del år senere. Omkr. 5-7 års alderen kommer Christian til det nærtliggende Strandby, for at være plejebarn i faderens kusines familie, i den tidligere Strandby Kro.
Christian kommer senere i skoleforløbet til Assens, for at fuldføre sin skolegang for at kunne blive optaget på lærerseminarium. Sommeren 1862 bliver Christian sammen med 16 andre lærerstuderende færdiguddannet i Jonstrup Seminarium i Værløse nord for København. Uddannelsen har taget 3 år og bliver bestået med karakteren "duelig".
Den 12. februar 1863 får han lærerembede i Frøbjerg Skole.

Den 19. november 1865, tager Christian til Sct. Knuds Kirke i Odense,
for at blive viet til den jævnaldrene Dorthea Rasmussen, der er sypige.
Dorthea er vokset op i "Hellevadhuset" i Bellinge, som datter af sadelmager Rasmus Poulsen og Frederikka Lovisa Jørgensdatter.

Den 3. maj året efter bliver dette unge lærerpars 1. barn født i lærerboligen. Dette skal sidenhen blive min morfar, Christian Severin Theodor. Derefter kommer børnene i en jævn rækkefølge, indtil sidste barn bliver født den 1. maj 1887.
Med sine 11 børn har Christian haft flere af sine børn i klassen ad gangen. Det er blevet berettet i efterslægten, at Christian var en hel del strengere overfor sine egne børn som elever, end overfor de øvrige elever.
De er nok blevet holdt strengt til bogen, og de får siden hen et godt erhvervsforløb. Livet går videre i lærerboligen, og de ældste af børnene flyver lidt efter lidt fra reden.

I 1888 har Christian 25 års jubilæum. Dette bliver fejret, og af sognets beboere får han et fint mahogni skrivebord.

Privatfoto 2008

Dette skrivebord består den dag i dag i familien, og erindrer om den fine gave, sognet skænkede deres lærer.

Året efter, 1889 må lærerfamilien begrave deres 14-årige søn, Rasmus Jørgen, der dør af tuberkulose, en sygdom der især hærgede blandt unge mennesker. Den ældste søn Christian Severin, har på dette tidspunkt været søfarende i nogle år. Han sender disse trøstende ord hjem til familien i den tunge stund:

"nu har han det jo alligevel bedre, end om han skulde pines længere, thi den Sygdom er jo meget vanskeligt at komme af med, og saa maa vi jo huske paa hvad der staar skrevet ske ikke min; men din Villie"

Som man ser, tager man religionen med sig som trøst i livets tungeste stunder. På gravstenen er indgraveret : "Til minde om en elsket søn R. J. Møller". Samme år har familien fået Kgl. bevilling på det fremtidige slægtsnavn, Møller.

CHRISTIANS SYGDOM OG DØD

1895 viser det sig at Christian har fået kræft i kæben. Med frygt rejser han til København for at blive opereret på Kommunehospitalet. Efter et længere ophold der, vender han hjem med troen på sygdommen er overvundet. Året efter må han dog atter tage den tunge vej til Kommunehospitalet og denne gang står det klart at der ingen helbredelse er i udsigt.
Den 21-årige Frederik Vilhelm Lindelof er blevet ansat i skolen, som hjælpelærer, til at undervise de 78 skolesøgende børn, skolen har dette år. I Efteråret dør Christian efter svære smerter og blindhed i sin sidste tid. En lungebetændelse sætter en stopper for livet. Atter må familien den tunge vej til kirkegården. På gravstenen kan læses:

"Chr. N. Møller, Lærer ved Hestbjerg Skole i 33 Aar.
* 27/4 1841    + 30/10 1896".

Christian har vist hvor det bar hen og har arrangeret, at Dorthea sammen med de hjemmeboende børn, skulle flytte til Odense efter hans død. Skoleboligen skal jo også overtages af en ny lærer.

Desværre går der ikke så mange år igen før familien atter må begrave et familiemedlem. Den 20. oktober 1902 dør den 35-årige datter, Anna Louise, i Horreby på Falster, hvor hun er forskolelærerinde.
Anna Louises båre bliver ført til Orte Kirkegård og begravelsen finder sted den 27. oktober i familiegravstedet. I et familiebrev skriver Dorthea om Anna Louises begravelse:
"nu viler hun ved siden af sin Fader og Broder og forenden af hindes veninde Katrine fra Brenholt".
På gravstenen er Anna Louise ikke nævnt. Jeg er nu nået til den sidste indskrift på gravstenen. Kun 8 måneder efter datterens død indtræffer en frygtelig hændelse i familien, idet enken, Dorthea, ved middagsmaden får et fiskeben i den gale hals. I stedet for at få fiskebenet op får en læge det skubbet ned i lungen, med resultat, at Dorthea bliver kvalt.
Begravelsen på Orte kirkegård finder sted den 27. oktober og bliver forrettet af sognepræst Gleerup.

EN AUKTION I 1884

I et brev skrevet i Frøbjerg Skole den 1. april 1884 fra Christian Severin til en søster fortælles om en auktion i Brændholdt i Iver Madsens gård. I denne beretning bliver en del af sognets beboere nævnt. Brevet fortæller:

"Kjære Søster!
Jeg skriver til Dig for at lade Dig vide at Auktionen i Brendholt fandt Sted i Fredags og Lørdags. Jeg og Niels Møller og Fader vare derude første Dag, og Fader den anden. Vi kjøbte Ingenting paa Auktionen; men Fader kjøbte det gamle Egeskrin som havde staaet inde i Spisekammeret tiligemed det lille Skab, som stod inde i Madsens Sovekammer ved Døren til Dagligstuen., begge Dele til Katrine. Skrinet kostede 7 kr. Der vare mange Mennesker derude og de kom ogsaa langtfra; men alting blev betalt saa dyrt, af hvad at der var noget værd, saa vist næppe nogen har tjent meget derved. Baade Heste og Køer vare temmelig dyre. En Dyne blev solgt til Jessen for 37 kroner. Lars Madsen fra Veistrup kjøbte Kaleshen for 60 Kroner, og Katrine og Tops kjøbte Madsens lille Vogn isamling. Tops Søren kjøbte Madsens Gulduhr for 30 kroner. Skatollet blev solgt til Jens Mand i Render for 40 Kroner. De tog et Tæppe og en Dyne fra Katrine og solgte. Da at Mølleren var bleven fuld den sidste Dag kjøbte han Klædesekretæren, for, som at han sagde, at Karen og H.C. Jørgensen snart skulde forloves, skulde have det lidt fint. Bonde fra Ørsbjerg havde Beværtning i Gården og alle Folk sad og drak og spiste inde i Sophaerne og ved Bordene, som at de selv lystede. Der vare fire Auktionsherrer foruden begge Sognefogderne fra Orte og Årup og Lindberg. Hele Familien var der foruden Dorthe. Og Tops Stine og Hansine vare ude at lave Mad til Dem alle sammen. Neils Just var ogsaa derude og kjøbte to Skilderier det ene var Frederiks den syvendes Begravelse. Det andet var et som hang inde i Daglistuen, han gav 3 Kroner for dem begge og Fader bød ham 3 Kroner igjen for det ene; men Marie vil ikke af med det. Nu er det ordnet saaledes derude at Katrine er Husbestyrerinde for Kamerherren og har blot at malke nogle faa Køer og desuden har hun faaet Penge hos Kammerherren at kjøbe Mad for, og Neils Skovfoged skal passe Køerne og gaa Ærinder for dem. Moder og Fader var derude i aftes og da havde hun faaet Johanne Perbærholms Karen derud til Pige og Vuggen med hendes Pige stod ude i Kjøkkenet, og Karen og Hansine havde skuret over hele Huset siden Auktionen. Moder siger at Du kunde gjerne skrive til Katrine engang. Og lad os saa vide om at Du er fornøjed med Kjolerne, og om at Du har Penge nok til at klare Sylønen med. Nu vil jeg slutte med en kjærlig Hilsen til Dig.
Din hengivne Broder.
C.S. Nielsen."

HVORDAN DET GIK LÆRER NIELSEN MØLLERS ØVRIGE BØRN

Ældste barn er som sagt, Christian Severin Theodor, der bliver født i 1866. Jordemor Karen Jørgensen, der er distriktets jordemor, skriver at fødslen har varet 6 timer og der ingen læge havde været til stede. Som 14-årig forlader Severin hjemmet i Frøbjerg Skole for at stå til søs.
Han sejler i årene fremover i mindre og større sejlskibe på alle verdenshave. I 1890 bliver han søløjtnant. Får sin styrmandseksamen fra Københavns Navigationsskole og sejler nogle år som styrmand, for i sine mange sidste år til søs, at være kaptajn hos Store Nordiske Telegrafselskab ombord på kabeldamperne "H.C. Ørsted" og "Edvard Suenson.
Christian Severin bliver gift i Gentofte Kirke med kaptajnsdatteren, Vilhelmine Emilie Kirkman. Christian Severin dør i Gentofte i 1944.

2. barn, nævnt tidligere, er Anna Louise, der bliver født i 1867 og bliver uddannet til skolelærer i seminarium i Vejle. Hun får embede en tid i Odense og sidenhen på Falster. Anna Louise forbliver ugift.

3. barn er Niels Nielsen, der bliver født i 1869. Niels´ liv bliver ligeledes et liv til søs som maskinmester. Niels bliver gift i Sct. Pauls Kirke i København i 1896 med Josephina Henrietta Søderhamn, svensk af fødsel og datter af en maskinmester. Niels med familie bor i henholdsvis København, Esbjerg og Odense. Dødsåret for Niels kendes ikke.

4. barn er Thora Christine der bliver født i 1871. Thora arbejder som regnskabsdame i Odense og Nykøbing Falster. Slår sig ned i København og har smørrebrødsforretning. Sine sidste år er hun husbestyrerinde for sin bror, Christian Julius, i Valby ved København. Thora dør ugift i 1938.

5. barn er Augusta Marie, der bliver født i 1873. Augusta bliver gift i Orte i 1895 med maskinist og værkfører Erik Mathias Eriksen. Ægteparret slår sig nogle år ned på Falster, i Jylland, København og i Odense. Dødsåret kendes ikke.

6. barn er Rasmus Jørgen, der er nævnt tidligere og bliver født i 1875.

7. barn er Birger Carl, der bliver født 1878. Birger sejler nogle år, men går i land og nedsætter sig som vinhandler i København. Død efter 1965. Evt. ægtefælle kendes ikke.

8. barn er Otto, der bliver født i 1879 og tager en maskinmester eksamen i Odense i 1902. Otto sejler også som sine ældre brødre, men nedsætter sig ligesom broderen, Birger, som vinhandler i København. Død efter 1965. Evt. ægtefælle kendes ikke.

9. barn er Christian Julius, der bliver født i 1882. Christian bliver uddannet konstruktør og bliver gift i Løgstør i 1925 med Oline Sørine Christensen. Christian dør i Valby i 1955.

10. barn er Viggo, der bliver født i 1884 og er i butik. Er som ung nogle år i Canada, hvor han arbejder som konditor og maler skilte. Han laver en lagkage til den amerikanske præsident, da denne er på statsbesøg i Canada. Da Viggo igen vender hjem til Danmark, bliver han i 1918 gift i Helsingør med Ebba Karoline Emilie Strømberg. Viggo og Ebba driver i mange år "Stengades Boghandel i Helsingør, som de er ejere af. Viggo bliver begravet i Helsingør i 1972.

11. barn er Morten Volmer, der bliver født i 1887. Morten Volmer bliver telegrafbestyrer i Store Nordisk Telegrafselskab og bor mange år i udlandet. Han bliver gift med Else Svenson, der er af svensk afstamning. Morten Volmer dør i København i 1945.

Hermed er hele lærerfamilien fra skolen i Orte præsenteret. Hvis nogle af læserne af denne beretning om lærerfamilien er interesseret i yderligere oplysninger, eller har oplysninger, evt. fotos af familien, kontakt mig da meget gerne.

Ingrid Bonde Nielsen
bonde@eriksminde.dk

Læs mere og se flere fotos til denne beretning  klik her.

Marts 2012: nye tilføjelser  klik her.